Responsivt web design



Responsivt web design (RWD) er fremtiden. I hvert fald langt ind i 2020erne. Springet væk fra de tidligere måder at designe/bygge hjemmesider kan godt være svært at forstå for den almindelige ejer af en hjemmeside. For man har trods alt allerede en hjemmeside, hvorfor skal den så laves om til RWD?!? Svaret er faktisk enkelt:

Din hjemmeside skal kunne bruges, uanset hvilken enhed den besøgende bruger!

Hvis din hjemmeside er af den gamle skole, så betyder det at man på en enhed, som fx ikke er en computer med en alm. stor skærm, skal zoome, pinche og panorere hen over en side. Man skal også døje med at trykke på menuer, knapper og andet som ikke er optimeret til ens enhed, da de typisk er alt for små. Ligeledes er skriftstørrelsen ikke tilpasset, så det hele ser forkert stort ud. Det gør siderne og navigation meget ikke-brugervenlig. Det har de fleste i verden med en smartphone eller lille tablet oplevet, og det er på ingen måde en succes. De besøgende opgiver hurtigt at bruge dine sider, og hvis du har noget at sælge, så går du måske glip af et salg.

Scrolling og "above the fold"


Det har i mange år være normalt at placere indholdet af hjemmesider øverst på siden, så man ikke skulle have fat i scroll baren ude til højre for at se indholdet længere nede af siden. En stor grund til dette var at udbredelsen af "scroll wheel" på mus ikke blev udbredt før i dette århundrede, selv om de har været på markedet lang tid før. Scroll wheel blev opfundet hos Microsoft af Eric Michelman Mange alm. brugere af computere vidste ikke at scroll baren ude til højre, indikere hvor meget af siden der ikke kan ses. Så det satte dem i en situation hvor de kun kunne se det øverste af en side, og dermed tænkte det er alt. Så derfor er der udtrykket "above the fold", som beskriver det som er øverst på siden, og det er det vigtigste. Det kommer fra avis verden hvor en avis foldes på midten, og den øverste del selvfølgelig har de vigtigste nyheder. Men, sådan er det bare ikke længere. Hjemmesider er ikke aviser, og har ikke længere en "fold". Hvis alle havde samme skærm og computer kunne det være ens, men der er tusindvis af måder en side kan ses på i dag. sidste århundrede var der knap så mange muligheder at vise på, og mængden af forskellige skærme var betydelig mindre end i dag. Ligeledes har alle en mus med scroll wheel, og bruger det konstant. Ikke nok med det er de fleste vant til at bruge touch enheder, hvor det er meget intuitivt at trække en side op og ned. Så at sige at man vil have alt det vigtigste samlet øverst på en side har slet ikke samme værdi som tidligere. Der er mange studier og undersøgelser fra store virksomheder som viser at der scrolles konstant: thereisnopagefold scroll-behavior-across-the-web

Tusinder af forskellige enheder


I dag findes der et hav af forskellige måder at se hjemmesider på. Der kommer nye til hele tiden i form af smartphones, tablets, ure, trackere, TV, spillemaskiner osv, og det stopper ikke i nær fremtid.

Billedet herunder


523 forskellige typer enheder har tilgået vores kunders sider i de 3 første måneder af 2015 (i hele 2014 var der flere tusinde). De er illustreret herunder med deres 568 forskellige relative skærmstørrelser. Bemærk at flere af disse enheder kun er brugt i fx portræt, og ville kunne vendes til landskab, hvilket ville skabe flere skærmstørrelser end de 568. Opensignal har en god undersøgelse af fragmenteringen af Android situationen. De har data fra 681,900 enheder og har sat det op så det giver mening.

Løsningen


Ja, det er selvfølgelig at få lavet din hjemmeside om til RWD, hvis du interesserer dig for dine kunder, og deres interesse i dig og din virksomhed.

10. februar 2023 19:56:27
Copyright ©2009-2024 WEB U. Alle rettigheder forbeholdes. Materialet på hjemmesiden må ikke gengives uden tilladelse, jævnfør lov om ophavsret.
WEB U er CMS delen af neoHYPIA
desktop : includecount=0 : private : http://www.webu.dk http://www.webu.co : TLS: 0
X
bofh